Urnenedsættelse på Brædstrup og Ring Kirkegårde
Fra bisættelsen til urnens ankomst til vores kapel går der op til 14 dage.
Pårørende kan selv hente urnen, den må stilles i vores urneskab i kapellet indtil de, der ønsker at deltage i urnenedsættelsen, kan samles.
Det kan være bedemanden eller kirkegårdslederen, der giver de pårørende besked om urnens ankomst til kirkegården.
Herefter aftales et tidspunkt for urnenedsættelsen med kirkegården ( på tlf. 75 75 31 41 ).
Urnenedsættelser skal helst ske indenfor normal arbejdstid, dvs. mandag til torsdag mellem kl. 9 og kl.15 og fredag mellem kl. 9 og kl.12.
Hvis der opstår vanskeligheder med at samle dem, der ønsker at deltage i urnenedsættelsen indenfor 7- 14 dage efter urnen er klar til nedsætning, vil vi gerne have information om en tidsramme fra jer, så finder vi ud af det.
Det er kirkegårdens personale, der er behjælpelig med det praktiske ved urnenedsættelser, der ofte foregår således:
- Vi mødes ved kapellet
- En af de pårørende (eller flere på skift) bærer urnen
- Sammen går vi til gravstedet
- Urnen sættes ved siden af hullet
- Herefter sænker en af de pårørende (eller flere) urnen
- I får nu tid til at tage afsked, idet hjælperen fra kirkegården går, til I er klar.
- Der er forskellige måder at tage afsked på: nogle synger, siger fadervor, en farvelhilsen; andre igen en stille snak eller blot i stilhed. Her tager kirkegårdens personale ikke del.
- Graverendækker. ( nogle vælger at gå en tur på kirkegården imens, andre kommer blot tilbage på et senere tidspunkt)
- I kan også vælge at være tilstede, mens der dækkes eller selv tage del – vi har børneskovle at stille til rådighed, hvis der er børn med.
Sider under Brædstrup Sogn
Kirkegården
- Urnenedsættelse på Brædstrup og Ring Kirkegårde
- Gravstenssikkerhed
- Omkostningsbaserede kirkegårdstakster i Horsens Provsti
- Vedtægt for Brædstrup Kirkegård
- Praktisk information ved handlinger i Brædstrup Kirke
Menighedsrådet
- Menighedsråd
- Datoer for menighedsrådsmøder
- Referater fra menighedsrådsmøder GAMMEL
- Dagsordener for menighedsrådsmøder
- Referater fra menighedsrådsmøder
Kirkekontor/kordegn
- Kontakt