Konfirmation
Konfirmation betyder bekræftelse – og det er dåben, der bliver bekræftet ved konfirmationen. Derfor er det en betingelse for at blive konfirmeret, at man er døbt.
Forældrene skal tilmelde barnet digitalt til konfirmationsforberedelse og konfirmation med NemID
Tilmelding til konfirmation 2025
Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen. Hvis dit barn er døbt i udlandet eller et andet kristent trossamfund, skal du bruge en kopi af dåbsattesten ved tilmeldingen.
Ved tilmeldingen er det vigtigt, at vælge det rigtige sogn som man ønsker forberedelse i, og det rigtige sogn man ønsker konfirmation i. Udgangspunktet er det sogn man bor i, så hvis det er et andet sogn man går til forberedelse i , og et andet sogn man skal konfirmeres i, er det vigtigt at få valgt de rigtige sogne.
Er du i tvivl om hvilket sogn du bor i, kan det tjekkes på www.sogn.dk
Efter tilmeldingen modtager du/I en mail med et nyt link, hvor man logger på og besvarer nogle få spørgsmål.
Det er vigtigt med besvarelserne, da vi skal overholde GDPR reglerne.
Konfirmationsforberedelsen starter uge 37 i 2024.
Der er introaften for kommende konfirmander ved Brædstrup kirke og deres forældre, torsdag den 5. september kl. 19.
Vedrørende konfirmationer i 2026 og 2027
Vi præster i Bakkelandets pastorat har besluttet, sammen med menighedsrådene i Grædstrup, Sdr. Vissing, Tønning, Træden og Brædstrup, at flytte konfirmationsforberedelse og konfirmation fra 7. til 8. årgang.
Det effektueres fra 2025 således, at konfirmationerne i foråret 2025 bliver de sidste i 7. klasse.
Årgangen (nuværende 5. årgang i skoleåret 2023/24) der skulle konfirmeres i 2026 bliver det så i 2027.
Vi har taget dette skridt således, at vi ligger på linje med de øvrige kirker i Horsens kommune, hvor konfirmationerne ligger på 8. årgang.
Sognepræsterne i Bakkelandets pastorat:
Anders Frank og Peder Kjærsgaard Roulund